Dette burde skrives i nutid. Helle Helle

KØREPLAN. Jeg synes, at det kendetegner en god forfatter, man ikke er i tvivl om afsenderen, når man åbner bogen. Man behøver ikke at læse mere end nogle få linjer, før man er helt klar over, at dette er en Helle Helle-bog, så enkelt, så finurligt, så morsomt og altid med virkelighedens mærkelige sammentræf og logiske spring i sætningerne. For sådan tænker man jo. Og før man får set sig om, så er man kørt ned til planteskolen, og så er kæresten skiftet ud med en ny inden længe. Mænd, intercitytog og depressioner kommer og går.

Jeg synes, at Dette burde skrives i nutid mangler et gran i humor i forhold til Ned til hundene. Og jeg overvejer, om jeg også synes, at den næste bog skal være sat i samme ramme. For nu har vi været her nogle gange. Måske ville det være forfriskende at læse noget meget tungere, større, måske endda, gyse, mere episk? Måske i en helt anden kontekst eller tid? Vi ser.

Samleren, 2011, 160 sider.