fredag, oktober 05, 2012

Alice. Judith Hermann

DØDEN. Lille bog med stort gods i sig. Det er fem noveller, der handler om den samme kvinde, Alice, og i hver historie, kapitel eller novelle, hvordan man nu ser på det, dør der et menneske i hendes verden, en mand. Nogle gange er det tæt på, andre lidt længere væk. En eks-kæreste, en faderfigur, en bekendt. Selvom nogle af dødsfaldene er uventede, er det ikke store dramaer eller voldsomme ulykker, der bliver beskrevet. Folk dør bare, fordi de er syge eller gamle - eller måske er der en enkelt ulykke? Det er ikke helt til at sige.

Hun skriver helt enkelt og rent, super stemningsmættet med flotte billeder: Hvordan hverdagen og livet jo er praktisk omkring et døende menneske: Det lille barn, der ikke forstår alvoren eller morens sorg, skal have mad og vil lege - helt uanende om, hvordan det bærer sin fars tydelige træk med sig, den far, der nu ligger i en udmagret version på sygehuset og er ved at dø af kræft. Eller hvordan man kan have stået og købt en Cornetto på en varm sommerdag, og så var det lige dér, han udåndede. Og så er historierne også bundet sammen af helt enkelte, små detaljer, der går igen i historierne. 

Judith Hermann er relativt ung, tysk, og det er helt klart ikke det sidste, jeg har læst af hende.

Batzer og Co, 2011. 181 sider.