IQ84, bd. 1. Hariku Murakami

MACHA. Så gik jeg ombord i den næste Murakami, den var skøn-skøn-skøn og hurtigt læst, men jeg var noget træt af at finde ud af, at der er TRE bind, og man må vente på treeren på dansk. Så kommer man jo til at glemme en masse. Der er en masse analogier til fx Mænd, der hader kvinder - incl Salanderfigur - og til en omvendt Big Brother, som hedder "little People". Det er bare bonus undervejs. Nåmmen mens jeg læste, saksede jeg nogle citater fra bogen, der handlede om at skrive. Det er jo ikke Murakami selv, der taler, men alligevel:

"der er nødt til at være "noget særligt". Der skal være noget i teksten, der gør, at jeg ikke kan lægge den fra mig. Det er primært den måde, jeg vurderer en roman på. Hvis jeg umiddelbart forstår det hele, har den absolut ingen interesse. Det er såvel indlysende som ganske elementært." Komatsu, s. 34

"Komatsu løftede hånden, der holdt cigaretten. "Tengo, prøv at se det på den her måde. Læserne har jo allerede set en himmel med én måne. Ikke sandt? Men de har med garanti aldrig set en himmel med to måner. Hvis man skriver om noget, som de fleste læsere aldrig har set før, er det nødvendigt med en præcis og detaljeret beskrivelse, mens man sagtens kan lade være med at beskrive - eller helt udelade - det, som de fleste læsere allerede kender til." s 231 (og ikke længe efter læser man så beskrivelsen af de to måner - så er bogen inde i bogen??)

Via Tjekhov: "en forfatter skal ikke besvare spørgsmål, men stille dem" s. 344

Glæder mig til fortsættelsen.

Forlaget Klim, 2011, 403 sider.