søndag, april 24, 2011

Min Kamp 1. Karl Ove Knausgaard


AUTOLIT. Wauw hvor er det godt. Godt som i ægte, levende, tilstede, ekstremt ærligt uden at være perfidt. Knausgaard skriver om sit liv, og et liv er jo uendeligt detaljeret. Og derfor kan man bruge 200 sider på at gøre rent i et hus.

Han var på Diamanten for nylig, og det første, der slog mig, var hvor meget han lignede Bob fra Twin Peaks. Det er et faktum. Knausgaard sagde:

- I vældig stor grad fortrænger jeg det faktum, at folk køber og læser bøgerne.

- Jeg skriver ting i bøgerne, som jeg ikke har sagt til et eneste menneske.

- Jeg skriver ikke for at lette trykket ... Jeg vidste jo ikke, hvad jeg gjorde, jeg skrev om levende mennesker, og jeg vidste ikke, hvordan de ville reagere.

- Jeg kan få tårer i øjnene af at se på kunst, men jeg kan ikke få tårer i øjnene af at se på mine børn.

Han prøvede fire år at skrive om sin fars død som fiktion: "men det var jo virkeligheden, jeg ville ind i"

Er vi mætte af fiktion? Bogen taler om "virkelighedshunger"

- Da jeg begyndte at skrive selvbiografisk, fik jeg et andet sprog ... Pludselig behøvede jeg ikke at tænke på dramatik, men bare skrive det, som det var ... Livet betår jo af hverdag ... Det handler om at acceptere og kunne lide det, man gør.

- Det er jo umuligt at skrive om døden.

- Det handler om ingenting.

- Bog 2 er endnu mere triviel. Der består spændingen udelukkende i frustrationerne.

- Hvis man beskriver det, som det var, er der ikke noget skamfuldt ved det ... Jeg må skrive om m(in fars historie, og den historie hører min farmor til.

- Jeg forstår godt reaktionerne, og er ked af det ... Men erfaringen fra dette projekt
Jeg kan ikke sige, at min litteratur er vigtigere end dit liv. Men jeg kan sige, at jeg vil fortælle historien om min far ... Men der er jo en uløselig interessekonflikt.

- Som udgangspunkt tænkte jeg det som en roman for tusind mennesker.

(Sjovt - han er ude til en oplæsning, og så siger arrangøren, at bogen handler om skam. Og det har han slet ikke tænkt på. Men det står jo på hver anden side??
(Interessant sammenligning med stilleben. Slægtsskabet med malerkunsten. Det beskrivende. Det visuelle. Blikket, det ligeværdige menneske.

Lindhart og Ringhof, 2010, 488 sider. (det er FJERDE oplag, jeg har - og stave- og slåfejl er stadig ikke rettet - pinligt).