Korrektioner. Jonathan Franzen

KLASSIKER. Der er en betegnelse, der går forud for alt andet når det gælder Korrektioner: Fortællingen er RIG. Som i helt vildt detaljeret, overdådig, gennemtænkt, fuld af dybe og bredde og smag og dufte. Næsten så meget at man kløjs i det, for hvordan kan man beskrive mennesker så nuanceret og rigt - så man både elsker dem og konstant er ved at slå dem ihjel, fordi de er så pisseirriterende og stubborn og runde og elskelige som rigtige mennesker.
Det er både tragisk og magisk og let og tungt. Og LANGT. Også for langt for min smag. Men sikken bog. Sikken bog.