Pentecostalism. Allan Anderson

PENSUM. Pentacostalism betyder Pinsebevægelsen, og det er kæmpestort og meKa-fascinerende. Jeg læste om det til et fag, jeg har taget på uni her i efteråret, vi læste også Weber (og protestantismens ånd), Durkheim, Bellah, Berger, Bruce, Beyer, Beckford, Buckser (som skriver fra et universitet i Skotland om en frimenighed på Mors). For ikke at tale om Swatos, Spickard, Sharot og Stark; Gorski og Guthrie; Hal Koch og Kamenka; Wilson, Casanova, Hamilton. Og Dietrich Jung selv, selvfølgelig.

Jeg har også frekventeret et fag om Globalisering. Og det skal forstås bredt: Globalisering af kultur, af statens opgaver, af penge og økonomi, af sikkerhedsrisici. McDonalisering, amerikanisering, politisk regionalisering, international institutionalisering, migration, og de onde, onde multinationale selskaber (prøvede til eksamen i dag at overbevise en lektor fra RUC om, at virksomheder ikke nødvendigvis er onde. Det var ikke nemt). Om vindere og tabere i globaliseringen, om kontraglobaliseringsbevægelser ...

... "Og der gror globalisering ud af min røv", som DBC Pierre sagde på et tidspunkt. Så måske skulle man alligevel læse hans nye bog om Ludmilla. Hvis jeg i øvrigt nogensinde bliver helt færdig med hhv. Thomas Friedmans "The World is Flat" og Castells Netværkssamfund, hejser jeg et flag og skriver om dem selvstændigt. Regn ikke med noget. Nogen burde lære amerikanerne at redigere deres bøger.

Et enkelt citat fra de 2.000 siders pensum skal I dog have, for det er cool. Det er fra 1913:

This vital interdependence ... cutting athwart [tværs gennem] frontiers is largely the work of the last forty years. ... [It is] the result of daily use of those contrivances [opfindelser] of civilization which dates from yesterday - the rapid post, the instantaneous dissemination of financial and commercial information by means of telegraphy, and generally the incredible increase in the rapidity of communication which has put the half-dozen chief capitals of Christendom in closer contact financially, and has rendered them more dependent the one upon the other than were the chief cities of Great Britain less than a hundred years ago. Angell, N. (1913): The Great Illusion. New York, p. 54-55.

Hvem sagde globalisering var noget nyt?

Allan Anderson-bogen: Cambridge University Press 2004. 302 s.

Tyskland, en rejse. Wolfgang Büscher

SINN. Så' der tysklandshistorie, Wolfgang Büscher er på farten igen, denne gang rundt om Tysklands grænser. Igen er det ekstremt pakket sprog og fortælling (den tager lang tid at læse). Rundt i sporene på kejsere, nazister, smuglere, helt almindelige mennesker med almindeligt ualmindelige historier.
Tyskerne forsøger at tage livtag med deres historie, og det er ikke nemt. "Sommetider synes jeg, at tyskerne virkede som faldet ud af tiden og forsigtigt bragt tilbage i den igen. Som en flygtningekolonne fra intetheden, som nu, noget forvildet, stod over for disse noget forvildede vidnesbyrd: Skal det engang have været os?" (S.41)

Gyldendals Bogklubber 2006. 208 s.

Ulrike Marie Meinhof. Klaus Høeck

SONET-2. Og nu vi er ved sonetterne, var det værd lige efter Inger Christensen at (gen)læse Klaus Høecks terrorromantiske RAF-sonet i anledning af Ulrike Meinhofs selvmord i Stammheim: "En nellike af terror (...) over vare / huset Schneider og Kaufhof". Han bruger faktisk sonetformen stramt, men sprænger den samtidig fuldstændig med sætninger, der bare er lyde og bogstaver. Dorph og Bukdahl læste den højt i sommer på Tag og Skriv, Christian med hånden på brystet, Lars ind som baggrundskor, det var meget smukt. Jeg skrev en Al-Qaida-sonet. (som desværre blev dumpet, fordi jeg ikke rigtigt havde forstået at leve mig ind i terroristernes rolle, ak ja).

Gyldendal 1977. 67 sider.

Sommerfugledalen. Inger Christensen.

SONET-1. Nu vi er ved 90'erne, fandt jeg Sommerfugledalen nede i boghandlen (tilfældigt på hylden, ikke anbefalet naturligvis) og jeg havde aldrig fået den læst. Ein Fehler, må man sige. Det er så supertight og musikalsk, ikke noget ævle-bævle og kæresten-er-sur-snak, som det ellers er på mode these days. Det rimer endda. Sonettens firkantede regler slipper indholdet løs. Skarpheden er helt krystallinsk.

Brøndum 1991.

Hjemfalden. Søren Ulrik Thomsen

YEAH. Jeg har trukket den gamle kriger op igen og genlæste den i juleferien, "på anbefaling af Mikkel Carl og Martin. 1998" har jeg skrevet med sirligt svunget skrift forrest. Det er stadig de bedste digte ever, så knivskarpe og smukke:
At ofre en time om dagen
på at gøre et-eller-andet efter alle kunstens regler:
Stryge sin skjorte. Lære et knaldhårdt vers udenad
Det ubehandlede papomslag har fået fedtpletter, siderne har æselører og små noter i de knaldhårde vers. Lært udenad.

Vindrose 1991. 56 s.

Find Holger Danske. Maja Lee Langvad

PERKER. Noter til min morgensamling om Find Holger Danske på kurset State of Mind i den forløbne uge.

- En af de mest bemærkelsesværdige og spændende udgivelser i 2006
- f. 1980, adopteret fra Korea, kom til DK som to måneder gammel.
- Vanskeligt at sige genren: Få sider, brudte linjer – lyrik.
- hun sakser, stjæler, refererer
- Readymades: færdiglavet genstand, ubearbejdet virkelighed. Marcel Duchamps pissoirkumme, New York i 1917.
- Et stykke Konceptkunst & litteratur – nogen kalder det ”poetisk dokumentarisme”
- Tager udgangspunkt i sig selv som adopteret barn fra Korea. Identitet? Overfører det på indvandrerproblematikken generelt

- Politisk og eksistentielt på samme tid.
- MEN! hverken navlepillende eller kvalmt. Satirisk, spiddende, fremlæggende.
- Fremmaner hun virkelighed - Personligt og generelt på samme tid.

- Bogen er indstillet til den nystiftede Montana-pris, uddeles på Tag og Læs på Testrup Højskole i næste uge.
- Explicit lyrics!

Borgen 2006. 62 s.